Årsplan 7. klasse – 2016/2017

Gekko-fransk fungerer optimalt som et digitalt supplement til et grundbogsmateriale.

Årsplanen til 7. klasse præsenterer dog en samlet plan for året, hvor en række forskellige elementer er angivet i en rækkefølge, der tager hensyn til progressionen i deres sværhedsgrad og sammenhængen mellem de berørte temaer. Nogle af elementerne fungerer som et supplement, men forløbene (Thèmes) kan typisk dække de angivne antal uger.

Årsplanen er sammensat af elementer fra Gekko-fransk: Thèmes, Bibliothèque, Culture og Grammaire. Desuden inddrages bøger fra Superreaders.

De angivne antal timer er vejledende.

Uge 33: Adjektiver

Lektioner

1-2

Varighed

1 uge

Adjektiver

Opgaver i adjektivers placering i forhold til substantivet, og i at bøje regelmæssige og uregelmæssige adjektiver. Kan være en god forbedredelse til Vive les animaux ! hvor eleverne skal arbejde med at beskrive dyr med adjektiver.

Ressourcer:

Grammaire

Uge 34-37: Vive les animaux !

Lektioner

12-16

Varighed

3-4 uger

Vive les animaux !

Forløbet tager udgangspunkt i temaet ”Dyr” og lægger både op til at eleverne øver deres ordforråd gennem en række spil, at de stifter bekendtskab med en fransk zoologisk have og en fransk forfatter, samt at de selv producerer en række skriftlige produkter: korte beskrivelser, digte, fagkort og til sidst en mundtlig præsentation.

Uge 38-39: Animaux domestiques et Animaux du Zoo

Lektioner

2-3

Varighed

1 uge

Suppler forløbet Vive les animaux ! med korte nyhedstekster om kæledyr og om dyr i zoo.

Uge 40-41: Verber 1.-2.-3. bøjning

Lektioner

3-4

Varighed

1 uge

Grammaire: Verber 1.-2.-3. bøjning

Opgaver i Grammaire, der træner de regelmæssige verbers bøjning. Mange elever vil have glæde af at se de korte videoer om de regelmæssige verber i ReStudy.

Ressourcer:

Restudy – regelmæssige verber

Uge 43-44: Verber i passé composé

Lektioner

1

Varighed

1 uge

Verber i passé composé

Opgave 58 træner passé composé af verber af 1. bøjning. Lav opgaven før forløbet La boule de neige, hvor der er en del sætninger med verber i passé composé.

Ressourcer:

Grammaire

Uge 45-48: La boule de neige

Lektioner

8-10

Varighed

3-4 uger

La boule de neige – UNDER UDARBEJDELSE

Forløbet bygger på en tegneserie, der kan læses på to niveauer. Der er tale om et lille mysterie om, hvem der har knust en rude i en sneboldkamp på en skole. Eleverne arbejder med ord for tøj, ting og vejr, der har med vinter at gøre. De øver sig i at finde informationer i en tekst og i at spørge og svare på, hvad klokken er.

Uge 49-50: Père Noël et Le jour de l’an

Lektioner

2-3

Varighed

1 uge

Slut året af med nogle korte nyhedstekster om jul og nytårsaften. Søg på titlen.

Uge 2-5: C’est la fête !

Lektioner

10-12

Varighed

3-4 uger

C’est la fête !

Forløbet handler om traditioner omkring franske mærkedage og højtider. Den første mærkedag er 6. januar, Hellig Tre Konger, derpå følger karneval i februar, 1. april, påske og Frankrigs nationaldag den 14. juli. Fødselsdagen indgår også som en af de begivenheder, man kan fejre. Forløbet rummer kageopskrifter og kreative aktiviteter.

Uge 6: Mister D et La folie douce à Val Thorens

Lektioner

1-2

Varighed

1 uge

UNDER UDARBEJDELSE

Uge 8-10: Superreaders: Radio mystère

Lektioner

4-5

Varighed

1-3 uger

Superreaders: Radio mystère

Tvillingesøstrene Ombeline og Delphine vinder en sangkonkurrence, og præmien er en helt nye radio! Men pludselig påstår Ludovic at det er hans radio og insisterer på at få den tilbage. Er det mon Ludovics radio og hvad er der mon i den, siden han så gerne vil have den? En letlæst historie på ca. 20 sider med et vokabular på ca. 300 ord. I slutningen af bogen er der læseforståelsesopgaver.

Uge 10-11: Joyeuses Pâques

Lektioner

2-3

Varighed

1 uge

Op til påske kan I læse nyhedstekster om højtiden. Husk i øvrigt, at der i forløbet C’est la fête ! er tekster, opskrifter og lege om påske..

Uge 13-14: La Tour Eiffel + Les Champs-Élysées

Lektioner

1-2

Varighed

1 uge

La Tour Eiffel + Les Champs-Élysées

Lav opgave-siderne om La Tour Eiffel og Les Champs-Élysées. Eleverne lytter til og læser tekster om de to lokaliteter, træner ord og udtryk for at købe billetter (La Tour Eiffel) og tale om vejret samt købe tøj (Les Champs-Élysées).

Uge 15-16: Faire du shopping!

Lektioner

1-2

Varighed

1 uge

UNDER UDARBEJDELSE

Uge 17-18: Jo-Wilfried Tsonga et Gaël Monfils

Lektioner

1-2

Varighed

1 uge

Jo-Wilfred et Gaël Monfils

I anledning af French-Open i Paris er det oplagt at læse om tennisspilleren Jo-Wilfried Tsonga i Bibliothèque.

Uge 19-20: Præpositioner og futur proche

Lektioner

2-3

Varighed

1 uge

Grammaire: Præpositioner og futur proche

Arbejd med nævnte områder i Grammaire for at forberede eleverne på at tale om deres sommerferieplaner. Præpositioner bruger de blandt andet, når de skal sige, hvor de skal hen, og futur proche for at sige, hvad de skal lave.

Uge 21-22: Aller en vacances

Lektioner

2-3

Varighed

1 uge

La France

Lad eleverne arbejde frit med kortet og lokaliteterne med det formål at planlægge en ferie til Frankrig – eller en ’armchair travel’, hvor de laver en plan for, hvor de vil hen, hvad de vil se, osv.